Kursusplan for Grundkursus for varemærkeassistenter

Målgruppe

Kurset henvender sig til nyansatte og mindre erfarne varemærkeadministratorer, som er ansat i patentbureauer, advokatfirmaer eller industriens IP-afdelinger, og som til daglig arbejder med administration af varemærker.

Formål

  • At få en introduktion til varemærkeretten
  • At få kendskab til de grundliggende procedurer, der anvendes ved indlevering og sagsbehandling af varemærkeansøgninger ved danske, internationale og regionale registreringsmyndigheder

Undervisningsform

  • Underviserne på dette kursus er alle praktikere med omfattende kendskab til varemærker
  • Undervisningen er en blanding af teoretiske øvelser, forelæsninger og workshops. Der vil være mulighed for at slutte af med en skriftlig eksamen. Der vil være ca. tre timers forberedelse til hver undervisningsdag
  • Kurset vil blive afholdt på dansk
  • Kurset afholdes over 3 separate dage
  • Der undervises alle dage kl. 9-17
  • Max. antal deltagere er 25, og min. antal deltagere er 15

Eksamen

29. november 2012 vil der blive afholdt en skriftlig eksamen bestående af korte spørgsmål inden for pensum.

Kursusleder

Christian Kragelund, Head of Trademarks, Gorrissen Federspiel.

Undervisere

Knud Wallberg,gæsteforsker ved CIIR, Københavns Universitet
Michael Francke Ravn, Patent- og Varemærkestyrelsen
Eva Hindberg Larsen, Sandel, Løje og Wallberg

Kursets indhold


10. september 2012
1. Dag

Underviser: Knud Wallberg

Introduktion til varemærkeretten herunder varemærker overfor andre kendetegn og varemærkerettens placering i det juridiske univers.
Introduktion til konkrete arbejdsredskaber vedr. søgninger, klassificering og myndighedernes guidelines.

8. oktober 2012
2. dag

Undervisere: Michael Francke Ravn og Knud Wallberg

Dansk varemærkeret med gennemgang af procedurer ved indlevering, sagsbehandling, registrering, indsigelse, ophævelser og fornyelser.
EU varemærkeret med gennemgang af procedurer fra indlevering, sagsbehandling, registrering, indsigelse, ophævelser og fornyelser.

5. november 2012
3. dag

Undervisere: Knud Wallberg og Eva Hindberg Larsen

Madrid Protokollen med gennemgang af procedurer ved indlevering, sagsbehandling, registrering, ophævelser og fornyelser.
Nationale udenlandske ansøgninger og kort gennemgang af procedurer i udvalgte lande, hvor der er særlige krav, f.eks. USA.

Pris

Prisen for at deltage i kurset (3 dage) inkl. forplejning og kursusmateriale er kr. 11.050,- uden moms for medlemmer af ADIPA, DIP, DAIPA, samt ansatte i Patent- og Varemærkestyrelsen. For andre deltagere er prisen kr. 12.350,- uden moms.

Ret til ændringer forbeholdes