QIPA - Qualified Intellectual Property Administrator

I 2006 etablerede DIFI et uddannelsesforløb til medarbejdere, der beskæftiger sig med formalitetssagsbehandling i patentbureauer og danske virksomheders patentafdelinger.

QIPA uddannelsen tilvejebringer fagligt kompetente og praktisk velfunderede danske administrative patentmedarbejdere og sikrer administrativ specialistbistand til danske patentvirksomheder.

Hele QIPA-uddannelsesforløbet består af følgende kurser:

  • DAIPA I - Grundkursus for patentadministratorer (skriftlig eksamen)
  • DAIPA II - Videregående kursus for patentadministratorer (skriftlig eksamen)
  • DAIPA III - Immaterialret for patentadministratorer (mundtlig eksamen)

Ved alle 3 eksamener benyttes karakterskalaen bestået / ikke bestået.

Det er endvidere en betingelse for opnåelse af titlen, at man kan dokumentere mindst 3 års praktisk erfaring med patentsagsbehandling. Desuden skal QIPA'erne overholde DIFI's Code of Conduct. De patentadministratorer, der får tildelt QIPA-titlen, har eneret til at benytte forkortelsen "QIPA". På DIFI's hjemmeside findes et skema, der skal anvendes ved ansøgning om tildeling af QIPA-titlen. Code of Conduct kan ligeledes findes på DIFI's hjemmeside.

DIFI anbefaler, at kurserne tages i den nævnte rækkefølge. Det er ikke et krav at have en bestemt akademisk eller anden uddannelse.

Eksamenerne er ligesom kurserne åbne for enhver. Det er ikke noget krav for deltagelse i eksamenerne, at man har gennemført DIFI's kurser. For at opretholde et højt fagligt niveau i undervisningsforløbet og for at sikre, at den enkelte deltager opnår optimalt udbytte af undervisningen, er det imidlertid væsentligt, at man følger det uddannelsesforløb, som DIFI anbefaler.

Download uddannelsesprogram